Tiden løber, når man har det sjovt! Vi har mødt så mange mennesker, fået vores egen lille Dodge og drukket så meget rødvin siden sidst, at dette bliver et meget langt indlæg – så er du advaret.
Tirsdag kom vi ENDELIG til Alcatraz, som viste sig at være det hele værd. Godt nok er det en værre turistfælde med Ranger John som styrmand, men det er også en meget autentisk oplevelse af livet som fange på en øde ø med udsigt til livet på den anden side, i San Francisco. På mange opfordringer tog vi en “Audio Tour”, hvor tidligere indsatte og fængselsbetjente guidede os rundt bag murene og fortalte historier om dagligdagen, isolation og flugtforsøg, som (officielt, i hvert fald) aldrig er lykkedes med en happy ending. Dog er fem mænd flygtet, som man aldrig fandt igen, men man går ud fra, de druknede i forsøget…
Isolationscelle på Alcatraz - not a nice place!
Vel tilbage på fastlandet hentede vi vores nye bedste ven – en lille hvid Dodge. Vi tog Dodge med en tur over Golden Gate Bridge og op i bjergene, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt over byen. Om aftenen spiste vi middag sammen med Kim og Sara og blev hos dem om natten.
Onsdag forlod vi San Fran og kørte sydpå ad meget smukke Highway 1 til Monterey, Carmel og Big Sur. Carmel er en lille charmerende, næsten for sukkersød by, hvor Clint Eastwood engang har været borgmester. Den er fyldt med bittesmå, meget nydelige huse, hvoraf en del fungerer som sommerhuse for the rich and famous. I Carmel så Lisbeth en smuk solnedgang, mens Kristina så noget meget interessant tang – hun er vokset op ved stranden.
Vi er glade for Highway 1
Nuttede Carmel
Kristina med sindsoprivende spændende tang
Fra Carmel fortsatte vi i mørke til Big Sur – vi nåede aldrig helt dertil, for vi blev sultne på vejen og holdt ind ved en restaurant i midten af absolut ingenting. Det var en mørk og stormfuld aften, skiltet knirkede, der var ild i pejsen, vi var (næsten) de eneste mennesker der, og tjeneren var en meget nydelig herre, ulasteligt klædt i jakkesæt. Vi spiste, og skyndte os hjem til Monterey længere mod nord.
Som tidligere fortalt mødte vi på vores allerførste dag i SF to kvinder, som syntes vi var meget smukke, og derfor inviterede os til deres hjem i Sonoma Valley. Sonoma udgør sammen med Napa Valley en stor del af det californiske vindistrikt. Vi nåede frem sent torsdag aften og har siden da boet hos Tina og Frank Metelmann, som begge oprindeligt er tyskere, og deres børn Annabelle og Fabian. Frank arbejder i byggebranchen, mens Tina fremstiller smykker. Igennem Franks arbejde har de rejst meget og boet forskellige steder i verdenen – blandt andet i Singapore. Lige nu hedder basen Sonoma, så længe børnene går i skole. Meget få indbyggere i Sonoma er oprindeligt fra området, og en stor del er end ikke amerikanere. Der hersker en meget international “world-citizen” stemning, folk er laid back, kreative og ekstremt imødekommende og venlige.
Fredag tog Tina os med ud og så vinområdet – der er stort set ikke én kvadratmeter her, som ikke er dækket af vinrækker – og vi besøgte Francis Ford Coppolas (gamle) gård, hvor han engang lavede vin og film og var sej. Om aftenen holdt Lia, som vi mødte i SF sammen med Tina, en middag for os, hvor hele “the gang” var inviteret – Lia (som er kunstmaler) og Blaine (som gik fra sit hjem i Kansas med sin rygsæk som 17-årig for at opleve verdenen), og deres søn Max (som går på college og studerer musik), Jack (halvt mexikaner), Anne (som laver sin egen vin – og også er fra Tyskland), Frank og Tina. Vi havde en virkelig sjov og hyggelig aften med nogle skønne mennesker og en masse god rødvin (lokal, naturligvis, ikke det euro-trash vi disker op med derhjemme). Da de gamle gik hjem, kørte vi med Max i hans bil til Sebastopol – 1 time fra Sonoma – til fest. Vi oplevede både horror-tema, tangerine beer og blå plastik krus, så det var lige i skabet!
Lia og Tina
Middag hos Blaine og Lia
Lørdag mødtes vi med Tinas venner Amy og Eric til Mimosas (champagne og appelsinjuice) inde i byen klokken et, inden vi tog til Erics kæreste Corys udstilling af smykker, han har lavet – et såkaldt trunkshow, hvor han havde inviteret venner og bekendte til at se hans værker. Om aftenen tog vi til en kunstudstilling, hvor nye kunstnere eksponeres. Det var meget interessant! Efter udstillingen tog vi forbi Annes vingård og smagte forskellige vine, hun er med til at fremstille. Her mødte vi TJ, som også laver vin, og Elizabeth, som er kunstmaler og lærer for Annes datter, Hannah.
Søndag formiddag tog vi med familien Metelmann og Jack ud til Nicholson Ranch Winery, som deres venner (et indisk/græsk par) ejer. Besøget bød på vinsmagning og rundvisning på gården og i vinkælderen. Efter et par dages regn havde vi endelig dejligt vejr, og vinområdet viste sig fra sin aller bedste side! Vi havde en tårevædet afsked med Tina og hendes familie, og lovede at komme tilbage en anden gang.
Vinsmagning på Nicholson Ranch Winery
Her søndag aften er vi ankommet til vores hostel en times kørsel udenfor Yosemite – men dét er en historie, der må leveres i næste afsnit!
Godnat fra Midpines, California.
Lisbeth & Kristina i USA 